Afslutning – nyt liv – tak

Så er det endeligt – mit liv som dagplejer og børnepasser er slut. 14 år blev det til med dejlige børn, der hver dag fyldte mit hjerte og mit hjem med kærlige kram, smilende øjne, latter og leg. Knap 4 år har jeg været kommunal dagplejer og i 10 år har jeg haft min egen dagpleje, mit pasningssted.

Frederik, Mille, Anna, Karl, Alex, Jeppe, Freja, Niklas, Arthur, Sebastian, Julius, Thomas, Isabella, Marie, Malte, Mathilde, Anton, Clara, Iben, Aksel, Josefine, Viggo, Christopher, Frida, Laura, Viktor, Vilhelm, Karen, Ludvig, Valdemar, Oliver, Holger og Alma

33 børn :o) Sikke en skøn flok. Sikke mange dejlige minder jeg har at se tilbage på.

“I kære! Jeg husker jer alle hver og én! På lige præcis jeres helt egen måde har i gennem de sidste 14 år præget mit liv. Nogen har været her i meget kort tid og andre har jeg passet i over to år. Jeg har lært jeres familie at kende og i fællesskab har vi formet Bentes dagpleje.”

De “første fire” – Bentes banditter, var noget helt specielt. I blev en stor del af min familie. Mine egne børn elskede jer som små søskende. I lærte mig at dagpleje ikke kun er et almindeligt job, men en måde at leve og være på som menneske.
De sidste to, selvom det kun blev til få måneder med jer, var og er i også noget specielt for mig. I var med til at slutte af og lukke ned. Jeres forældre accepterede min beslutning med forståelse og smil. Jeg håber i får det godt i vuggestuen hvor i nu skal være.
Og alle jer ind imellem de først og de sidste – i er ikke kun mængden af børn jeg har passet. Også i er “mine børn” for også i har bidraget til mit liv på en skøn, underfundig og dejlig måde, og jeg vil altid huske jer. Det er givende og livsbekræftende stadig at være i kontakt med nogen af jer, mødes med jer ude i byen eller modtage en lille sms eller snapchat :o) Skønt at se jer vokse og forandre jer fra lille til stor – alligevel er i stadig de samme kære personer og i vil alle altid være en del af mit liv.
TAK
Tak for alle de muntre minder jeg kan se tilbage på. Tak alle jeres små varme favntag, jeres skønneste smil, jeres finurlige påfund og spændende måde at være på. Det er alle jer der er skyld i at jeg i dags står hvor jeg gør og kan slutte mit dagplejeliv på bedste vis. Jeg håber at vi ses igen.

I er savnet, men i mit hjerte gemt.
Stort kram – Bente

Andre spændende ting at læse

Giv gerne en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *