At slutte mens legen er god

Dagplejeliv – privat pasningsordning – brogede hverdagsbilleder.

Forår på vej

Det er tirsdag den 24. marts 2020, det blæser let derude, men solen skinner smilende og smuk. I Europa hærger coronavirus og truer hele verden. Vi er sendt fra arbejde, børn er hjemme fra institution og skole og kun det samfundsnødvendige fungere. Aflysninger har der været rigtig mange af. I går meddelte statsministeren at nedlukning af Danmark forsætter indtil 2. påskedag – 13.april. Længe endnu, alle håber at nedlukning har den ønskede virkning. Vi kan stadig købe ind, gå på arbejde i de job der er nødvendige for at holde hjulene igang. Alle der kan klare deres job hjemmefra arbejde hjemme. Livet går videre, stille og rolig men på en meget anderledes måde. Mennesker ude omkring finder på sjove og kreative aktiviteter med deres børn. Skoler underviser online og spm “you-tuber”. Vi tænker på vores næste, viser omsigt og eftertænksomhed. Vi holder afstand og minimerer kontakt til hinanden. Ikke desto mindre har fællesfølelse aldrig været større. Vi er sammen i dette, allesammen. :o)

Store og små

Inden corona-krigen ramte børnpasningsområdet den 11. marts, havde jeg om mandagen givet forældrene i min dagpleje besked om, at jeg vil stoppe mit arbejde som dagplejer så snart det er muligt. Min krop og min sjæl er slidt hvad angår omsorg for de små børn og jeg kan ikke længere fungere tilfredsstillende som selvstændig. Det er blevet til 4 år som kommunal dagplejer og til 10 år som selvstændig. Med sorg i sindet bliver jeg nød at dreje nøglen til min dagpleje om, lukke den dør, så mit liv kan gå videre på en positive og god måde.
Det var en hård besked at give videre til forældrene. Jeg holder af børnene, har elsket hver og én der er kommet i mit hjem gennem de sidste 14 år. Jeg har elsket at de hver dag kom med smil og åbne arme. At være dagplejer, selvstændig med job i eget hjem har været et kald, en livstil for mig. Jeg har været glad i det og med det, været glad for selv at kunne bestemme hvad dagen skulle bringe. Jobbet har ført et stort ansvar med sig. Et ansvar jeg ikke længere kan bære. Mit helbred, både fysisk og psykisk er ikke stærkt nok til at jeg fortsat kan varetage det job jeg har holder meget af. Gigt og tilbagevendende ryg- og knæproblemer gør at jeg må afvikle dagplejen i løbet af foråret.
Det har taget lang tid at indse at dette er den rette beslutning for mig. Det har krævet tårer og kamp til stregen efterfulgt af samtaler med kære personer i familien og med professionelle folk der kunne guide mig videre. Fra den 14. maj 2020 er min pasningsordning lukket ned, børnene sendt hjem for sidste gang og jeg skal finde mig tilrette som arbejdssøgende. Der vil komme mange, mange dage hvor jeg vil savne de små, deres smil og glade latter når de leger. De vil være tomt herhjemme uden deres kærlige kram til godmorgen og farvel. Jeg vil komme til at savne forældrenes færden, de små samtaler om morgenen og om eftermiddagen, livet i huset, hygge til sommer og jul og midt i mellem. Alt det har været mit liv i rigtig lang tid og det føles underligt at jeg må sige farvel til det der gjorde mig glad og tilfreds engang.


Jeg blev uddannet pædagog i 1984 – hold da op hvor lyder det “1800 hvidkål”-længe siden. I 35 år har jeg arbejde med børn, leget med børn og passet børn som proffesion. I forskellige børnehaver, i vuggestuer, i kommunal dagpleje og sluttelig i min egen dagpleje. Også i gymnastiksalen i mange vintersæsoner har jeg lavet gymnastik og motorik med forskellige børne-gymnastik-hold. Jeg har været glad for hvert minut, nydt det og taget det til mig som mit liv. Der har været tusindvis af glæder sammen med mine der har været udfordringer af forskellig karakter, som jeg har taget op og overvundet. Det har altid været børnene jeg været der for, det har altid været børnene som gav mig den største arbejdsglæde. Det jeg har fået af jer finder jeg aldrig igen.
Tak – et lille fattigt ord og dog med stor betydning.

Tak til alle jer der har gjort mit arbejdsliv værd at leve.

Til alle børn, store som små – i ved at i altid er velkommen til at kommer forbi. Vi ses

Hvis corona-krisen (jeg krydser fingre) er overstået søndag den 17. maj, vil jeg gerne invitere alle tidligere børn og deres forældre til en kop saft, kaffe, eller te med kage til. Åbent hus i dagplejens have fra kl. 10 til 16.30 – kig forbi, det ville glæde mig.

STORT kram

Andre spændende ting at læse

Motorik og sanser

Nu skal er prøves noget nyt. Selv om jeg til daglig altid har fokus på motorik og bevægelse, vil jeg i marts bruge det som emne/tema.

Motorik – bevægelse – krop – sanser med mange forskellige aktiviteter som morgen-yoga og massage-leg før puttetid. Jeg har syet ærteposer med forskelligt fyld som børnene kan lege med, og som vi skal bruge til forskellige øvelser og lege. Chiffontørklæder er under produktion til det blide og lette. Vi skal lave mange forskellige baner vi kan lege og bevæge os på, ude som inde. Måske skal vi finde en Duplo klods i en kæmpe skål havregrød, eller se om der gemmer sig en boldt i de kogte spaghetti :o) Vi skal kravle op og kravle ned, vi skal hoppe og danse, krybe og kravle, allervigtigst – vi skal bare have det sjovt.

Jeg har de næste måneder indskrevet tre børn, tre drenge på 2 år, så der er god tid til at arbejde lidt med forskellige emner. I april vil der således stå camping på programmet.

Vigtigt for mig og børnene ikke mindst

Motorik og sanser – glade børn med en velstimuleret motorik har de bedste forudsætninger for leg og udvikling. Der er vigtigt at trille, kravle, klatre og gynge inde som ude. Jeg hjælper gerne de små på vej, ude i haven, rundt om på legepladser og indenfor.

Barnet i centrum – jeg tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Det er vigtigt for mig at følge barnets egen rytme. Børn er forskellige – det har jeg øje for og tilrettelægger pædagogisk praksis herefter.

Tillid, tryghed og nærvær er nøgleord for mig. Det er vigtigt at vi, forældre og jeg, har tillid til hinanden. Det smitter af på børnene og er med til at skabe tryghed så de små føler sig godt tilpas når i afleverer dem hos mig.

Hjemlige gøremål – børnene har mulighed for at være med når jeg laver mad, bager boller, smørrer deres mad, hænge vasketøj op og meget andet. Så snart de kan, kravler de selv op på Trip Trap stolen eller med stige op på puslebordet, det styrker deres selvfølelse og giver megen glæde.

Ro i hverdagen. Tid til fordybelse. Ingen forstyrrelser. Få afbrydelser. Den samme kendte voksen og ingen gæstebørn er med til at give tryghed og ro. Mindre sygdom for dit barn i vores lille gruppe.

Vi spiser økologisk mad så meget vi kan.

Naturen er ude i min have og giver inspiration og gode oplevelser  hver dag. En vandpyt, en snegl på vejen, en balje med vand kan være undersøgende leg i lang tid. Om sommeren spiser vi ude stort set hver dag, så kan vi høre fuglene synge og fluerne summe.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA