Afslutning – nyt liv – tak

Så er det endeligt – mit liv som dagplejer og børnepasser er slut. 14 år blev det til med dejlige børn, der hver dag fyldte mit hjerte og mit hjem med kærlige kram, smilende øjne, latter og leg. Knap 4 år har jeg været kommunal dagplejer og i 10 år har jeg haft min egen dagpleje, mit pasningssted.

Frederik, Mille, Anna, Karl, Alex, Jeppe, Freja, Niklas, Arthur, Sebastian, Julius, Thomas, Isabella, Marie, Malte, Mathilde, Anton, Clara, Iben, Aksel, Josefine, Viggo, Christopher, Frida, Laura, Viktor, Vilhelm, Karen, Ludvig, Valdemar, Oliver, Holger og Alma

33 børn :o) Sikke en skøn flok. Sikke mange dejlige minder jeg har at se tilbage på.

“I kære! Jeg husker jer alle hver og én! På lige præcis jeres helt egen måde har i gennem de sidste 14 år præget mit liv. Nogen har været her i meget kort tid og andre har jeg passet i over to år. Jeg har lært jeres familie at kende og i fællesskab har vi formet Bentes dagpleje.”

De “første fire” – Bentes banditter, var noget helt specielt. I blev en stor del af min familie. Mine egne børn elskede jer som små søskende. I lærte mig at dagpleje ikke kun er et almindeligt job, men en måde at leve og være på som menneske.
De sidste to, selvom det kun blev til få måneder med jer, var og er i også noget specielt for mig. I var med til at slutte af og lukke ned. Jeres forældre accepterede min beslutning med forståelse og smil. Jeg håber i får det godt i vuggestuen hvor i nu skal være.
Og alle jer ind imellem de først og de sidste – i er ikke kun mængden af børn jeg har passet. Også i er “mine børn” for også i har bidraget til mit liv på en skøn, underfundig og dejlig måde, og jeg vil altid huske jer. Det er givende og livsbekræftende stadig at være i kontakt med nogen af jer, mødes med jer ude i byen eller modtage en lille sms eller snapchat :o) Skønt at se jer vokse og forandre jer fra lille til stor – alligevel er i stadig de samme kære personer og i vil alle altid være en del af mit liv.
TAK
Tak for alle de muntre minder jeg kan se tilbage på. Tak alle jeres små varme favntag, jeres skønneste smil, jeres finurlige påfund og spændende måde at være på. Det er alle jer der er skyld i at jeg i dags står hvor jeg gør og kan slutte mit dagplejeliv på bedste vis. Jeg håber at vi ses igen.

Jeg vil gerne invitere jer og jeres familier til en 10 års jubilæums-dagpleje-have-hygge-søndag den 9. august, hvor jeg holder åbent hus for alle de børn der har været i dagpleje her. Fra kl 10 til kl 16.30.
Giv besked om og hvornår i vil komme på 30564770. Senest den 1. august.

I er savnet, men i mit hjerte gemt.
Stort kram – Bente

Andre spændende ting at læse

Aflysning 17. maj 2020

Jeg har tidligere annonceret at jeg ville holde åbent hus i forbindelse med mit 10 års jubilæum. Da jeg i de nuværende covid 19 tider ikke vil tage ansvar for at inviteret jer alle sammen til hygge i haven, har jeg valgt at udskyde arrangementet den 17. maj til senere. Jeg håber rigtig meget at Danmark lukker så meget op og giver os mulighed for at vi kan ses i juni. Dato følger efter 10 maj, når vi alle forhåbentlig er blevet lidt klogere på de næste skridt.

De bedste hilsener – jeg glæder mig stadig til at se på jer alle – Bente

Pasningsordning i Corona tider, april 2020

Efter 4 ugers lukketid i dagplejen, 1 uges påskeferie plus endnu 2 lukkedage, er alle dagtilbud for børn åbnet op igen. Selvfølgelig med passende retningslinjer og krav til hvordan vi passer på og forhindrer smitten i at breder sig i dagpleje, vuggestue, børnehave og skole for de mindste. Det er en langsom og kontrolleret genåbning af vores dejlige lille land, i håbet om at coronasmitten stadig skal holdes på et niveau hvor sundhedsvæsenet kan følge med.
I den lange “karantæne tid” lærte vi at vaske hænder, bruge håndsprit, nyse i ærmet og holde afstand til hinanden. Vores ældre og sårbare er mere eller mindre isolerede i deres hjem, familier ses sjældent, samvær foregår uden at vi giver dem vi holder af et knus, og sågar via virtuelle medier som facetime, skype, videomøder. Afstand, afstand, afstand – alle steder hvor vi færdes.
At åbne dagtilbud og dermed min dagpleje op betyder at jeg skal omsætte det regelsæt der er udstukket om langsom og kontrolleret genåbning så den passer hos mig. En ny hverdag skal formes – udenfor i haven med hyppig håndvask og rengøring af alt det vi bruger daglig.
Nu har jeg været i gang siden torsdag i sidste uge. Heldigvis kun med to børn i dagplejen og et fantastisk vejr at være ude i. For genkendelighedens skyld, mine dagplejebørn er kun lige 1 år gammel, valgte jeg de første dage at lade forældre aflevere indenfor. Lidt leg med legetøj de kender og så ud i haven resten af dagen. Dette ændrede jeg da børnene synes at være faldet godt til.

Og sådan foregår det hos mig:
Min arbejdsdag starter ca kl 7.30 når jeg er færdig med min morgenmad og min mand er trukket ind på hjemmekontoret. I køkkenet, efter håndvask, smører jeg rugbrødsmad til børnenes frokost og anretter på to tallerkener, en til hver. Også formiddagsfrugten gør jeg klar på hver sin tallerken. Alt bliver ryddet til sidde igen og – håndvask! Børnene dukker op på skift med ca 10 minutters mellemrum, og bliver af deres forælder gjort klar til at vi går ud i haven sammen. Jeg har en balje sæbevand med ud så alle flader og ting bliver tørret af, jeg bruger engangshandsker da mine hænder og fingre ikke kan holde til opvaskevandet længere :o) Havebordet der er vores base og pusleplads, børnenes Ikea-højstole med bordplade, større legetøjsflader og dagens legetøj – alt får en tur med kluden.
Udover det bord der er den vores “praktiske base” og stedet hvor jeg har alt det vi skal bruge til en udedag, har jeg stillet min store tipi op. Her kan vi være i læ og ly når det blæser for meget, og jeg bruger den til opbevaring af alle remedier om natten, så jeg ikke skal have alt frem og tilbage hver dag.
Jeg triller barnevognene ud på græsset og finder puslepude, bleer, håndsprit mm frem, tørrer af. Jeg har valgt fortrinsvis at bruge stofklude til børnenes hænder og ansigt og stofhagesmække. De bliver brugt én gang og smidt til vask. Jeg vasker tøj én gang om dagen.
Kl 9 er vi klar til at få frugt/formiddagsmad. Det foregår i teltet, hvor børnene bliver sat i højstolen (de sidder i den samme ved hvert måltid hver dag) og får den skål jeg har forberedt indenfor tidligere. Men først lige håndaftørring med vådserviet :o) Mens vi hygger med maden hører/ser vi på iPad DR morgensang med Phillip Faber. Vi laver skøre ansigter og strække armene så langt op som vi kan. Den ene af de små er god til at synge/brumme med, mens den anden rokker frem og tilbage glad smilende. Færdig med maden tørres børnene igen med våd vaskeklud og kommer ned og leger. Jeg vasker hænder og vrider en ren klud op, tørrer bordet og stolene af. Tallerkner kommer i opvaskebaljen, de brugte klude i en anden balje der er til vasketøj. Ungerne leger og undersøger haven og det der strår fremme, smager på visne blade og lader lidt standsand glide ned gennem fingrene. Det er tid til at sidde ned en stund, måske endda med en kop kaffe.
Den første uge sov børnene lidt på skift. A blev puttet klokken 10 og spiste sin frokost efter lur. H spiste frokost kl 10.30 og blev puttet bagefter. Men i går og i dag er det endelig tid til at de kan spise frokost sammen. Bleskift inden hvis nødvendig, det er det for det meste. Håndvask, spritbrug og ind for at hente mad-tallerkener. Børnenes hænder tørres med en vådserviet. Jeg mader med hver deres farvede gaffel, orange til A og blå til H. Selvfølgelig får de også små mad-bidder på deres “bordplade” og spiser selv. Det går fint. De sidder med god afstand så de ikke kan tage hinandens mad. Jeg har en personlig drikkedunk til dem, tydelig mærket så jeg ikke tager fejl når de små er tørstige. Det er dejligt med tid til hygge og snak i fællesskab nu hvor de spiser samtidig. Efter frokost har jeg en opvredet sæbevaskeklud til børnenes hænder og mund, som selvfølgelig ryger til vask sammen med den brugte hagesmæk. Madrester i affaldsposen, tallerkner i opvaskebalje. Barnevognene er klar og jeg gør ungerne klar en ad gangen. Spændt fast sidder de lige lidt og fjoller overfor hinanden mens jeg med en ny karklud tørrer deres stole af og render indenfor med henholdsvis opvaskebalje og vaskekurv. Og lige håndvask og spritbrug.
Sov godt i to! og tid til min frokost! som jeg oftest også har gjort klar om morgenen. Jeg giver mig god tid, trækker vejret stille og rolig. Jeg føler mig så heldig – kun to børn i dagplejen, – det skønneste vejr, – kun 7 timers arbejdsdag.

Alt efter hvor længe A sover har jeg nu en times tid til at ordne de beskidte klude og fylde brugt service i opvaskemaskinen. Legetøj og tilhørende kasser tørres af byttes rundt, så der er rene ting at lege med. 0g så skal jeg lige lave lidt mad til eftermiddagen.
I dag når jeg at rydde op og støvsuge inden døre til weekenden inden A vågner kl. 13.10. Hun kommer lige med indenfor mens jeg ordner hendes barnevogn til weekend, madras og dyne skal ind og barnevognen være i carporten. Vi rister lidt brød og smører det med smør. Selvfølgelig har jeg vasket hænder inden!! Vi får tøj på og går ud. H skal vækkes i dag han bliver allerede hentet kl 14. Jeg får klargjort hans barnevogn til weekenden inden A og jeg sætter os ned, vasker fingre og får lidt at spise sammen. Hygge og smil og snak. 14.30 bliver hun hentet. Jeg hopper lidt let hen over resten af rengøring dag. Det er fredag og mandag starter jeg alligevel dagen med rengøring af alt det vi skal bruge.
Jeg vasker tøj hver dag og det bliver hængt op på tørrestativ og tørrer i vinden til dagen efter. Så bliver det langt sammen og med det på plads i “udelivs-kassen” og pusletasken. Onsdag vasker jeg sengetøjet, det er personlig til hvert af børnene ligesom barnevognen.

Jeg priser mig lykkelig over at vejret i opstarten har været så fantastik at udeliv har været en sand fryd. Jeg sender en meget kærlig tanke til alle dem der passer mange flere børn hver dag – deres pædagogiske hverdag ser voldsom anderledes ud. De skal holde styr på 4-6 børn med alle de indsatsområder jeg har til kun to børn. I fortjener ros og tanker.

At slutte mens legen er god

Dagplejeliv – privat pasningsordning – brogede hverdagsbilleder.

Forår på vej

Det er tirsdag den 24. marts 2020, det blæser let derude, men solen skinner smilende og smuk. I Europa hærger coronavirus og truer hele verden. Vi er sendt fra arbejde, børn er hjemme fra institution og skole og kun det samfundsnødvendige fungere. Aflysninger har der været rigtig mange af. I går meddelte statsministeren at nedlukning af Danmark forsætter indtil 2. påskedag – 13.april. Længe endnu, alle håber at nedlukning har den ønskede virkning. Vi kan stadig købe ind, gå på arbejde i de job der er nødvendige for at holde hjulene igang. Alle der kan klare deres job hjemmefra arbejde hjemme. Livet går videre, stille og rolig men på en meget anderledes måde. Mennesker ude omkring finder på sjove og kreative aktiviteter med deres børn. Skoler underviser online og spm “you-tuber”. Vi tænker på vores næste, viser omsigt og eftertænksomhed. Vi holder afstand og minimerer kontakt til hinanden. Ikke desto mindre har fællesfølelse aldrig været større. Vi er sammen i dette, allesammen. :o)

Store og små

Inden corona-krigen ramte børnpasningsområdet den 11. marts, havde jeg om mandagen givet forældrene i min dagpleje besked om, at jeg vil stoppe mit arbejde som dagplejer så snart det er muligt. Min krop og min sjæl er slidt hvad angår omsorg for de små børn og jeg kan ikke længere fungere tilfredsstillende som selvstændig. Det er blevet til 4 år som kommunal dagplejer og til 10 år som selvstændig. Med sorg i sindet bliver jeg nød at dreje nøglen til min dagpleje om, lukke den dør, så mit liv kan gå videre på en positive og god måde.
Det var en hård besked at give videre til forældrene. Jeg holder af børnene, har elsket hver og én der er kommet i mit hjem gennem de sidste 14 år. Jeg har elsket at de hver dag kom med smil og åbne arme. At være dagplejer, selvstændig med job i eget hjem har været et kald, en livstil for mig. Jeg har været glad i det og med det, været glad for selv at kunne bestemme hvad dagen skulle bringe. Jobbet har ført et stort ansvar med sig. Et ansvar jeg ikke længere kan bære. Mit helbred, både fysisk og psykisk er ikke stærkt nok til at jeg fortsat kan varetage det job jeg har holder meget af. Gigt og tilbagevendende ryg- og knæproblemer gør at jeg må afvikle dagplejen i løbet af foråret.
Det har taget lang tid at indse at dette er den rette beslutning for mig. Det har krævet tårer og kamp til stregen efterfulgt af samtaler med kære personer i familien og med professionelle folk der kunne guide mig videre. Fra den 14. maj 2020 er min pasningsordning lukket ned, børnene sendt hjem for sidste gang og jeg skal finde mig tilrette som arbejdssøgende. Der vil komme mange, mange dage hvor jeg vil savne de små, deres smil og glade latter når de leger. De vil være tomt herhjemme uden deres kærlige kram til godmorgen og farvel. Jeg vil komme til at savne forældrenes færden, de små samtaler om morgenen og om eftermiddagen, livet i huset, hygge til sommer og jul og midt i mellem. Alt det har været mit liv i rigtig lang tid og det føles underligt at jeg må sige farvel til det der gjorde mig glad og tilfreds engang.


Jeg blev uddannet pædagog i 1984 – hold da op hvor lyder det “1800 hvidkål”-længe siden. I 35 år har jeg arbejde med børn, leget med børn og passet børn som proffesion. I forskellige børnehaver, i vuggestuer, i kommunal dagpleje og sluttelig i min egen dagpleje. Også i gymnastiksalen i mange vintersæsoner har jeg lavet gymnastik og motorik med forskellige børne-gymnastik-hold. Jeg har været glad for hvert minut, nydt det og taget det til mig som mit liv. Der har været tusindvis af glæder sammen med mine der har været udfordringer af forskellig karakter, som jeg har taget op og overvundet. Det har altid været børnene jeg været der for, det har altid været børnene som gav mig den største arbejdsglæde. Det jeg har fået af jer finder jeg aldrig igen.
Tak – et lille fattigt ord og dog med stor betydning.

Tak til alle jer der har gjort mit arbejdsliv værd at leve.

Til alle børn, store som små – i ved at i altid er velkommen til at kommer forbi. Vi ses

Hvis corona-krisen (jeg krydser fingre) er overstået søndag den 17. maj, vil jeg gerne invitere alle tidligere børn og deres forældre til en kop saft, kaffe, eller te med kage til. Åbent hus i dagplejens have fra kl. 10 til 16.30 – kig forbi, det ville glæde mig.

STORT kram

2020 – med lidt nyt herfra :o)

Om ikke så forfærdelig længe fylder jeg 60 år. Det er jo egentlig ganske rart at tænke på, når nu jeg har det godt og har rigtig mange skønne ting jeg kan glæde mig over og være stolt af. To sønner der har et fantastisk liv med deres kærester, to børnebørn der ser ud som om de elsker deres farmor, en kærlig mand som gerne vil med på ture og udflugter, og som jeg kan dele mit liv med på godt og ondt. Gode venner nær familie. Og selvfølgelig et job som jeg er glad for trods de udfordringer der ligger gemt i at passe op til fire små børn en hel dag.

Da jeg startede som selvstændig børnepasser for snart 10 år siden, har en vigtig faktor i mit valg dengang været at jeg selv kunne bestemme hvor mange børn jeg ville passe, selv kunne fastlægge åbningstider og ferie. At være sin egen herre betyder frihed. Når det er sagt medfører det også at tage ansvar og yde omsorg for egen forretning og overfor de børn og forældre der færdes i mit hjem hver dag. Det har altid været en rar tanke at vide at jeg kunne stoppe helt når jeg ville/ikke kunne mere eller at jeg kunne skære ned fx på antal børn hvis det blev nødvendig.

Jeg har aldrig tænkt over eller planlagt hvornår det tidspunkt skulle være. Jeg har haft det godt, haft nogle dejlige børn med gode forældre i mit hjem og nydt det arbejdslivet de har været med til at forme. Jeg har skrantet lidt på fysikken de senere år, men ikke noget der har indikeret at noget skulle ændres. Jeg har haft stress, det skal ikke være nogen hemmelighed, og støt og roligt arbejdet mig tilbage til en tilværelse med job som jeg kunne være i.

Troede jeg! For – nogen gange kommer der ting ind i ens liv derude fra sidelinjen som man ikke havde regnet med og som man bliver nødt til at forholde sig til – og pludselig ses livet i et nyt perspektiv. I mit tilfælde er det forskellige personlige faktorer der har gjort at jeg nu har taget beslutningen om fremadrettet kun at tager vare på to børn i mit pasningstilbud. Det var ikke en nem beslutning for fire børn var godt på vej hertil. Og tungt er det at skulle give de forældre besked hvis barn ikke kunne gå her alligevel.

For mig personligt er det det eneste rigtige at gøre, og jeg glæder mig over at jeg kærligt men bestemt blev skubbet i denne retning. Nu bliver der noget at give af uden at det koster for hårdt i den anden ende.

Tak for skubbet og tak for den forståelse jeg har mødt af alle.

Natur og udeliv

Trangia mag og hygge i haven

Sommerferien er vel overstået, det har været skønt at mødes igen, frisk tanket op med skønne sommeraktiviteter med vores familier.

Vi har været sammen en uges tid nu og taget hul på sensommerens emne om naturen og udeliv :o) Hjemme i haven, i nærmiljøet, i skoven og forhåbentlig også ved stranden vil vi være at finde de næste uger. Vi vil se opleve det der omkring os, lægge mærke til at landmanden nogen steder har høstet og andre steder ikke. I fredags har lavet Trangia mad i haven og i dag har vi været på cykeltur til Vilhelmsborg skoven og fundet alle de skønne stede vi kender og føler os trygge ved. Åløbet, vores bænke og være- og legestedet, den mørke skov, de store sten og broerne. Efter en løbende gåtur rundt i skoven når vi frem til vores sted. Herude i den skønne natur hvor der er højt til loftet og sindet falder til ro, forenes leg og hygge og den gode stemning opstår. Som vi “plejer” har vi hver især haft vores egen rygsæk med, hvor vi selv puttede madpakke og drikkedunk i inden vi tog afsted. Nu er vi her og vi nyder det.

Vi startede i regnvejr men kunne spise i solskinsvejr – hvor var vi heldige.

Motorik og sanser

Nu skal er prøves noget nyt. Selv om jeg til daglig altid har fokus på motorik og bevægelse, vil jeg i marts bruge det som emne/tema.

Motorik – bevægelse – krop – sanser med mange forskellige aktiviteter som morgen-yoga og massage-leg før puttetid. Jeg har syet ærteposer med forskelligt fyld som børnene kan lege med, og som vi skal bruge til forskellige øvelser og lege. Chiffontørklæder er under produktion til det blide og lette. Vi skal lave mange forskellige baner vi kan lege og bevæge os på, ude som inde. Måske skal vi finde en Duplo klods i en kæmpe skål havregrød, eller se om der gemmer sig en boldt i de kogte spaghetti :o) Vi skal kravle op og kravle ned, vi skal hoppe og danse, krybe og kravle, allervigtigst – vi skal bare have det sjovt.

Jeg har de næste måneder indskrevet tre børn, tre drenge på 2 år, så der er god tid til at arbejde lidt med forskellige emner. I april vil der således stå camping på programmet.

Store børn – vinter – leg og fællesskab

Det er vinter derude, koldt og vådt, men sneen lader vente på sig.  ØV!   Vi håber vi får lidt sne så børnene kan fornemme hvad dét er i virkeligheden, boltre sig i det hvide, kolde, fugtige element og ikke kun skal forholde sig til det udfra billeder.

Gennem de sidste måneder har vi haft gang i mange sjove og hyggelige aktiviteter indendørs ved bordet. Kreeret de sejeste julegave, bagt pebernødder, tegnet og malet. Det har været sjovt. Jeg har lige gemt “projekt snemand af WC rullerør” til sneen (forhåbentlig) kommer, så kryds fingre!!!

I pasningsstedet er der nu store børn, tre på 2 år og Karen der snart bliver 3 år og skal i børnehaven; hen til storebror og hen til “min Vilhelm” – en legekammerat herfra som startede i børnehaven for et halvt år siden. Nu skal de mødes igen, der er da så fedt. Alle børn er med til at tage tøj af og på selv, dem der sover i barnevogn kravler selv op af stien med lune futter på så de ikke får kolde fødder. De to store sover indenfor i telte. Alt det med at være selvhjulpen fungere super fint når børnene understøttes mundtlig og får hjælp hvor det er svært. De er stolte når de kan selv og de vil jo selv.

“Mine fire” er gode sammen, hygger med hinanden, leger med sagerne, laver ballede –  og alle vil gerne hjælpe til med et praktiske her i mit hjem, dække bord, rydde op, lave.

Når nu vi ikke går i legestue eller til rytmik/gymnastik regelmæssig, er det vigtig for mig at skabe gode rammer for at møde andre børn at være sammen med. Vi besøg ofte gode kolleger eller får genbesøg her. Vi udnytter mange motoriske udfordringer når de dukker op – på legepladser i have, scooterræs på vejen (vores lille lukkede villavej), eller bare når vi skal op i cyklen, kravler op ad stien til puslebordet og ad trip trap stolen og taburetten til måltiderne. De to store børn sidder på taburet og der to mindste endnu på en højstol. Sådan tilpasser jeg hele tiden miljøet her hos til kompetencer og færdigheder og alder.

I får lige lidt nyhedsbilleder her.

 

 

Julen om hjørnet og vi glæder os

Vi har forberedt os godt til 1. december. Børnene har været kreative og koncentrerede da koglerne skulle stikkes i det bløde ler omkring kalenderlyset. Vildt flot, kun sløjfen har jeg lavet og hjulpet med at trykke i.

Nyt navn – ny hjemmeside

Som i kan se er jeg i gang med at lave hjemmesiden her. Det tager lige lidt tid, ungerne er jo vigtigere at passe til daglig og fritiden er blevet brugt til andet

Jeg glæder mig til at vise hvad hjemmesiden kan og regner med at den står færdig i løbet af de næste to – tre uger.

Hilsen Bente